Nr. 2C – Byens hyggelige mødested
I Torvegade ligger Nr. 2C Kaffe, Bar og Vinstue som er Muslingebyens hyggelige mødested. Her serveres et bredt udvalg af både varme og kolde drikke, med og uden alkohol. Så uanset om du er til et godt glas vin, en iskold fadøl, en fancy drink, en god barista kaffe eller en cappuccino, så er Nr. 2C stedet at besøge.
Hvad end du sidder udenfor eller inde i de nyrenoverede, hyggelige og røgfrie lokaler finder du altid en afslappet stemning.
Ejet af flere end 200 anpartshavere
Bag det hyggelige sted gemmer sig en historie om lokalt initiativ, -fællesskab og -engagement. I marts 2023 lukkede stedet ned, efter de daværende ejere forgæves havde forsøgt at afhænde stedet. Udsigten til endnu et tomt forretningslokale i midtbyen, samt ønsket om at bevare deres hyggelige mødested, fik en gruppe lokale borgere til at tage initiativ til en genåbning. Hurtigt blev der forhandlet en aftale på plads mht. køb af inventar, hvorefter en større renovering tog sin begyndelse. 2 måneder efter nedlukningen kunne stedet igen slå dørene op for gæster. Sideløbende med renoveringen var der blevet udbudt anparter og opbakningen til stedet var enorm. Således er der i dag hele 214 anpartshavere, så man kan i den grad sige at stedet er lokalforankret.
Livemusik og et væld af arrangementer.
Nr. 2C inviterer hen over året på et væld af arrangementer. Der er livemusik, rom- og vinsmagninger, ålegilde, poetry slam og meget meget andet. Nr. 2C viser også de store sportsbegivenheder som eksempelvis slutrunderne i håndbold og fodbold samt sommerens Tour de France, alt sammen krydret med hyggelige konkurrencer og god stemning.
Nr. 2C er byens hyggelige mødested og er garant for hygge og fællesskab. Eller som stedets motto lyder. ”Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til”.
Vi ses på 2C
asfd
